ALM. PEBER
- sød og mild, styrke 0
Alm. peberfrugt er en kompakt plante, der sætter mange flotte og røde frugter med mild smag.
Plantes i enten plantesæk i hobbydrivhus eller krukke på en lun terrasse. Planten trives ofte bedst i drivhus. Det er desuden vigtigt, at det er en god næringsrig jord, og at nattetemperaturen (i drivhuset eller ude) er stabil over 10 grader. Såfremt peberfrugten plantes udenfor er det vigtigt at skærme planten ifht. evt. fald i temperaturen.
Når peberfrugten plantes skal den have lidt støtte til at gro op ad, enten en stok eller lille bambuspind, og plantes i samme dybde, som den har i potten. Bind ikke planten for stramt til pinden, da den skal have plads til at vokse.
Planten kan beskæres både i toppen og i siderne for at tvinge den til forgrening.
VANDING:
Afhængigt at temperaturen skal planten vandes ofte, dog bør planten ikke overvandes, da det kan give anledning til svampesygdomme. For optimalt udbytte bør planten have egnet gødning ca. hver anden uge.
HØSTNING:
Afhændigt at hvornår peberfrugten plantes, vil frugterne normalt kunne høstes juli-september.